Pr. 1. marts og 1. oktober hvert år indkalder Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd ansøgninger til støtte for sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Se Finansieringsside for nærmere detaljer om ansøgning. En komplet oversigt over uddelinger fra Forskningsrådets forskningspulje til og med foråret 2004 kan ses nu ved klik på linket.

Støtte gives gerne til projektudvikling i samfinansiering med andre sponsorer, og der lægges vægt på forankring i Grønland. Til uddeling rådes over 300.000 kr., der fordeles ved rådets møde i marts og oktober hvert år.

Projekter inden for følgende indsatsområder prioriteres:

1. Samfundsudviklingens betydning for sygdomsmønsteret
2. Børn i Grønland, Grønland for børn, herunder familiens sociale og sundhedsadfærd.
3. Social og geografisk ulighed i sundhed, herunder sundhedsforhold i bygderne
4. Sundhedstjenesteforskning og forebyggelsesforskning, herunder interventionsforskning.
5. Human biologisk forskning.

Der kan også søges støtte til andre projekter.

(november 2004) Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har på sit møde 20. oktober 2004 behandlet ansøgninger om støtte fra Direktoratet for Sundheds sundhedspulje.

”Bakterieforekomst og resistensmønster ved akut ukompliceret cystit i Grønland”
Ansøger: Læge, Nikolaj Raaber, Lægeklinikken
Projektbeskrivelse: Det ønskes at undersøge bakterie forekomsten ved denne hyppigt forekommende sygdom i Grønland.
Indstilling: projektet støttes med kr. 10 000.

”Overvægt hos skolebørn i Nuuk – udviklingen siden 1970”
Ansøger: Forskningsassistent, Christina Schnohr, Afdelingen for social medicin, Københavns Universietet.
Projektbeskrivelse: De ansøgte midler skal bruges til at dække omkostninger ved deltagelse i en konference i Seattle USA om børns helbred i arktiske områder.
Indstilling: projektet støttes med kr. 14 000.

”Udgivelse af bogen – ’Køn og vold i Grønland”
Ansøger: Forlaget Atuagkat, Nuuk
Projektbeskrivelse: Udgivelse af 12 bearbejde foredrag om emnet fra seminar i Katuaq. Bearbejdet af Katrine Marie Poppel
Indstilling: projektet støttes med kr. 20 000.

”Udbrud af klinisk manifest hepatitis B i en bygd is Sisimiut Kommune – et interventionsstudie.”
Ansøger: Chefsdistriktslæge, Ove Rosing Olsen, Sisimiut.
Projektbeskrivelse: Screening for forekomsten af leverbetændelse i bygderne Itilleq og Safannquaq, for at give et indtryk af omfanget af sygdommen.
Indstilling: projektet støttes med kr. 30 000.

”Molekylærepidemiologiske studier af HIV-1 i Grønland”
Ansøger: Akademiskmedarbejder, Tine Vasehus Madsen, Startens Serum Institut
Projektbeskrivelse: HIV i Danmark og Grønland er forskellig set fra et biologisk synspunkt, hvori disse forskelle præcis består og konsekvenserne deraf vil blive belyst i denne undersøgelse.
Indstilling: projektet støttes med kr. 25 000

”Undersøgelse af mulige risikofaktorer for Parkinson’s sygdom”
Ansøger: Overlæge, Ole Græsbøll Koldkjær, Klinisk Medicinsk Afdeling Sønderborg Sygehus
Projektbeskrivelse: Hvorfor er det større hyppighed af Parkinson’s sygdom i Grønland end på Als? Fokus i undersøgelsen er forekomsten af tungmetaller og pesticider.
Indstilling: projektet støttes med kr. 25 000.

”10 års konsulentfunktion i børnepsykiatri på Grønland”
Ansøger: Overlæge, Mette Kabel, Børnepsykiatrisk amb. Bispebjerg Hospital.
Projektbeskrivelse: Redegørelse for børnepsykiatri i Grønland i perioden 1993 til 2002.
Indstilling: projektet støttes med kr. 25 000

Gert Mulvad
Distriktslæge, Formand for Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Asii Chemnitz Narup
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed

(november 2002) Ved efterårsuddelingen uddelte Landsstyremedlem Edward Geisler støtte fra Direktoratet for Sundheds pulje til projekter inden for sundhedsforskning efter indstilling fra Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. I alt fire projekter tildeles støtte til over 140.000 kr.

Projekt 1
Professor dr.med. Peter Bjerregaard, Grønlandsafdelingen ved Statens Institut for Folkesundhed:"Sygdomsmønstre i forandring". Start på et langsigtet projekt til sygdomsovervågning i Grønland med fokus på hjertekarsygdomme, fedme og udvikling af sukkersyge. Samarbejder med tilsvarende projekter blandt inuit i Canada. Projektet søges samfinancieret med andre fonde. Projektet støttes med kr. 52.314.

Projekt 2
Reservelæge Mogens Kegel, overlæge Fatuma Ali, Psykiatrisk afdeling, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk i samarbejde med overlæge Henrik Dam, Rigshospitalets psykiatriske afdeling. "Vinterdepression i Grønland". Projektet skal kortlægge omfang og udbredelse af vintermørkebetinget depression i Grønland. Projektet støttes med kr. 15.000.

Projekt 3
Jordemoder Ruth Montgomery-Andersen. Fødeafdelingen, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. "Visitation i graviditeten, en udfordring for grønlandske kvinder". Projektet skal afdække effekten af, at mange gravide grønlandske kvinder henvises til fødsel på sygehuse uden for deres hjemby eller til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Projektet støttes med kr. 35.000.

Projekt 4
Den lokale arrangementskomité ved Thomas Stensgaard, Lægeklinikken i Nuuk. "12. International Congress on Circumpolar Health, Nuuk 2003". Støtte gives til forberedelser af en international forskerkonference om sundhed i de arktiske lande, som skal afholdes i Nuuk i september 2003. Ud over grønlandsk deltagelse ventes også deltagelse af forskere og sundhedsarbejdere fra de nordiske lande, fra Alaska og Canada samt fra inuitområderne i Rusland. Projektet støttes med kr. 40.000.

For yderligere oplysninger kan rettes henvendelse til Direktoratet for Sundhed til lægefaglig konsulent René Birger Christensen på telefon 346615 eller e-mail BICH@gh.gl.

(februar 2002) Ved forårsuddelingen støttede Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd følgende projekter:

Projekt 1
Lægerne Gert Mulvad og Henning Sloth Pedersen, Lægeklinikken: "Der er også knogleskørhed i Grønland". En vurdering af osteoporoseudviklingen hos grønlændere samt D-vitamin, calciumstofskifte og kostens indflydelse. Projektet afvikles sammen med forskere ved Centre Menopause, Quebec, Canada.

Projekt 2
Farmaceutstuderende Camilla Vilsner Suensen og Helle Ahlmann Madsen, Danmarks Farmaceutiske Højskole: "Prævention og uønskede graviditeter i Grønland".

Projekt 3
Tandlægestuderende Susanne Wallbohm, Ane Jurgensen og Dorte Pallisbo, Århus Tandlægeskole: "Tandsundhed blandt skolebørn i Østgrønland samt registrering af dental fluorose". Projektet afvikles i samarbejde med landstandlægen og de lokale tandlæger.

Projekt 4
Distriktslæge Birgit Vollmer-Larsen Niclasen, Lægeklinikken i Nuuk: "Fedme hos skolebørn i Nuuk. Er grønlandske børn blevet tykkere?".

Projekt 5
Distriktslæge Henning Sloth Pedersen, Lægeklinikken i Nuuk: "Hepatitis B og C virus i Grønland 1992 til 2001". Projektet afvikles i samarbejde med Sisimiut, Statens Serum Institut samt medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Hospital.

Netværksseminar for Sundhedsforskning i Grønland, 4.-7. februar 2005, Kangerlussuaq

For at styrke det dansk-grønlandske forskningssamarbejde afholder Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Institut for Folkesundhed et netværkssemniar i Kangerlussuaq d. 4.-7. februar. Aktive forskere fra Grønland og Danmark bringes sammen for over en weekend gensidigt at informere om igangværende og planlagte forskningsprojekter og diskutere problemer af fælles interesse.

Målgruppen er alle, der er aktive indenfor sundhedsforskning i Grønland eller aktive brugere af forskningsresultater - læger, sygeplejersker, undervisere eller administratorer.

Programmet afhænger af deltagernes ønsker, og hurtig henvendelse til arrangørerne ønskes derfor.

Deltagerantallet er begrænset til 35 personer, og hurtig tilmelding er derfor påkrævet. Deltagergebyret er ca. 1.100 kr incl. hotel og måltider, men excl. rejse.

Klik på linket for invitation og oplysning om tilmelding.

Invitation, netværksseminar Kangerlussuaq 2005

Netværksseminar for Sundhedsforskning i Grønland, 23.-25. november 2001, Kangerlussuaq

Som i 1996 og 1998 afholdt Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed et weekendseminar i Kangerlussuaq 23.-25. november for grønlandsmedicinske forskere. Formålet med seminaret var at styrke det dansk-grønlandske forskningssamarbejde inden for sundhedsforskning og tilgrænsende områder. Aktive forskere diskuterede igangværende og planlagte forskningsprojekter og det fortsatte samarbejde.
Forskningsstrategien på det sundhedsvidenskabelige område var et gennemgående tema med udgangspunkt i Strategioplæg fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). Oplægget blev revideret og vedlægges i den form, det foreligges KVUG. Et beslutningsreferat fra mødet står nedenfor. En opgave, der flere gange blev efterspurgt, var en bedre koordinering af forskningsaktiviteterne. Det Grønlandske Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd påtog sig opgaven, og formanden vil indtil videre stå som koordinator i samarbejde med Grønlands Hjemmestyres Forskningskoordinator.

Beslutningsreferat omkring forskningsstrategidebatten.

Forskningsstrategiplan til KVUG
Jørn Olsen og Gert Mulvad arbejder videre udfra det fremlagte oplæg. Strategioplægget indgår også i arbejdet i Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.
Revideret strategioplæg (input fra seminaret) er anført nedenfor.

Forskningscentre
Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Center for Aktisk Miljømedicin (CAM), Statens Serum Institut (SSI), Klinikernes forskningssamarbejde udgået fra Rigshospitalet (RH) samt det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Samarbejde er af stor betydning for om muligt at stå stærk i konkurrence med andre forskningsmiljøer.
Samarbejde for at kunne være part i midler fra EU.
Samarbejde omkring Ph.D.-studerende.
Samarbejde om beskrivende fællesartikel, hvor Peter Bjerregaard er tovholder.
Koordinering af forskningsprojekter i forhold til biomaterialeindsamling og vidensopsamling.
Åbenhed i centrene overfor enkelt forskere.

Public health centre
Stor interesse i Grønland, specielt omkring sundhedsfremme og sundhedstjenesteforskning, men også den kliniske forskning blev fremhævet.
På lægeklinikken i samarbejde med Medicinsk afdeling er der konkrete projekter i gang inden for Public health, og dette arbejde vil blive fortsat i en tæt dialog med de tilbud, der gives fra Sisimiut.
Diskussionen fortsættes i debat med Kystledelse og Embedslægeinstitutionen, men den kliniske dagligdag er det primære udgangspunkt.

Forskningskoordinator blev efterspurgt med navn og adresse.
Det sundhedsvidenskabelige forskningsråd arbejder videre med opgaven, som indtil videre varetages af formanden Gert Mulvad Tlf. +299 344481 Fax +299 344425 E-mail gm@gh.gl
Box 1001, Lægeklinikken, 3900 Nuuk
Oplysninger omkring forskningskoordinering vil i første omgang søges etableret på Grønlandsmedicinsk Selskabs hjemmeside.

Registre
Behovet for registre til forskning og kvalitetssikring blev fremhævet, opstramning omkring registrene en nødvendighed, og et samarbejde mellem klinikerne og forskningscentrene er vigtigt for begge partner. Brug af tilbagemelding bl.a. via EPI-nyt kan være med til at øge kvaliteten.
Samarbejde med Embedslægen kan også være med til at opstamme. Public health aktivitet på Lægeklinikken omkring bl.a. Children and Youth in the Arctic har gennemarbejdet en række registre. De eksisterende registre skal løbende vurderes i et tæt samarbejde mellem Grønlands sundhedsvæsen og forskningscentrene.

Formidling
Videnskabelig og populær formidling blev diskuteret. Forskningskoordinatoren påtager sig at formidle kontakten til det grønlandske samfund og til sundhedsvæsenet vedrørende formidling af nye resultater fra forskningen.

Etik
KVUG har for Grønlands Hjemmestyre påtaget sig opgaven at varetage den videnskabsetiske vurdering af grønlandske forskningsprojekter. Dansk Polarcenter er sekretariat for det etiske udvalg, der består af Jørn Olsen, Gert Mulvad og Thue Christiansen.
Den videnskabsetiske bedømmelse sendes til Embedslægeinstitutionen, som på Hjemmestyrets vegne overvåger den etiske bedømmelse.

Økonomi
Hvis den sundhedsvidenskabelig Grønlandsforskning skal være konkurrencedygtig overfor de store fonde, skal et tæt samarbejde mellem centrene bedres. Den efterfølgende E-mail-adresselisten giver udtryk for en forskningsstyrke, hvis det var en samlet enhed, Seminaret gav indtryk af en stærk samhørighed når det gælder den sundhedsvidenskabelige forskning i Grønland. Kan denne samhørighed bruges udadtil, kan vi også give os i kast med de store tunge fonde, og indgå i samarbejde med andre store centre.

E-mail adresseliste
Sygeplejelærer Birthe Abelsen bia@gh.gl
Afdelingslæge Nis Andersen nis.andersen@dadlnet.dk
Læge, Ph.D.-studerende Stig Andersen stiga@dadlnet.dk
Forstander Marianne Arnfjord ma@gh.gl
Overlæge Vibeke Backer backer@dadlnet.dk
Lektor Peter Berliner peter.berliner@psy.ku.dk
Jordemoder, MPH-studerende Inge-Lise Bielecki jordemoder@get2net.dk
Professor Peter Bjerregaard p.bjerregaard@dadlnet.dk
Lektor Eva C. Bonefeldt-Jørgensen ebj@mil.au.dk
Overlæge Jens Peter Bonde akh-jpbon@aaa.dk
Cheflæge Knut Borch-Johnsen kbjo@novo.dk
Lægefaglig konsulent Rene Birger Christensen bich@gh.gl
Forsker Tine Curtis tc@si-folkesundhed.dk
Adjunkt Bente Deutch bd@mil.au.dk
Overlæge Allan Gelvan allangelvan@hotmail.com
Lektor Jens C. Hansen jch@mil.au.dk
Afdelingssygeplejeske Marie Løvstrøm Heilmann mah@gh.gl
Afdelingslæge Preben Homøe phom@rh.regionh.dk
Landsstyremedlem Alfred Jakobsen alj@gh.gl
Sygeplejelærer Britt Søndergaard Jølf bsj@gh.gl
Læge, Ph.D.-studerende Marit Eika Jørgensen kim-marit@dadlnet.dk
Afdelingslæge, Ph.D. Anders Koch ako@ssi.dk
Overlæge Søren Kristensen sok@dadlnet.dk
Afdelingssygeplejeske Karen Laursen kar@gh.gl
Sygeplejeske Lene Holst Merrild lme@gh.gl
Distriktslæge Gert Mulvad gm@gh.gl
Cand. Scient. Lone Nukaraq Møller lnc@otcweb.dk
Distriktslæge Birgit Niclasen bvn@gh.gl
Forskningsassistent Ingelise Olesen ingelise@natur.gl
Professor Jørn Olsen jol@ssi.dk
Chefdistriktslæge Ove Rosing Olsen oro@gh.gl
Ph.D. Tine Pars tinepars@hotmail.com
Distriktslæge, Ph.D. Henning Sloth Pedersen hsp@gh.gl
Jordemoder Gunver Persson gpe@gh.gl
Læge Johan Michael Petersen mikep@dadlnet.dk
Statistikchef Birger Poppel birger@gh.gl
Chefdistriktslæge Thomas Stensgaard ats@gh.gl

SUNDHEDSVIDENSKABELIG FORSKNING I GRØNLAND / FORSLAG TIL STRATEGIPLAN
December 2001
Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland
Jørn Olsen og Gert Mulvad

Sundhedsforholdene i Grønland er helt utilfredsstillende. Næsten alle almindeligt anvendte sundhedsindikatorer ligger langt under de standarder, man ser i lande med en økonomi der tillader et udbygget sundhedsvæsen. Grønland bruger ca. 700 millioner kroner årligt på sundhedsvæsenet, men synes at få for lidt sundhed for pengene. Grønland er måske den region i verden, der får mindst sundhed for de penge, man investerer i sundhedsvæsenet. Der er næppe tvivl om, at en del skyldes en forkert balance mellem investeringer i forebyggelse og behandling og ukritisk anvendelse af modeller for sundhedsvæsenet, der er beregnet på helt andre forhold. Hvordan man bedst organisere et sundhedsvæsen i et samfund med den kulturelle og geografiske baggrund Grønland har, det er en forskningsmæssig opgave der ikke er løst - end ikke påbegyndt.

Udviklingen af nogle af de vigtigste sygdomsdeterminanter i Grønland giver anledning til bekymring. Rygning er fortsat meget hyppig. Der er fortsat store problemer med alkohol. Kostvanerne ændres i retning af en kost med mere mættet fedt og trans-fedt. Fysisk inaktivitet og overvægt kan også i Grønland få epidemisk karakter som i andre vestlige dele af verden. Denne epidemiologiske transmission sker måske uden den reduktion i infektioner, man har set i vesten. Man kan få en periode, hvor man i Grønland belastes af både infektioner og livsstilssygdomme, med mindre det meget snart lykkes at ændre udviklingen. Der er næppe tvivl om, at det kræver en langt mere målrettet forebyggelsesindsats, hvor man måske bedst kunne hente inspiration fra WHO til at løse denne opgave. Det vil være bedre end at bruge penge på konsulentfirmaer, der ikke har denne nødvendige sundhedsfaglige erfaring. Der er brug for sundhedstjeneste forskning med et folkesundhedsperspektiv. Denne forskning skal også omfatte det psykiatriske område. Usunde levevaner forklarer en del af sygeligheden i Grønland og der er behov for mere viden om, hvordan sundhedsvæsenet kan spille en mere aktiv rolle i denne del af det sygdomsforebyggende arbejde.

Der er brug for at følge udviklingen i befolkningens sundhed nøje, og de deskriptive epidemiologiske studier bør følges op. Det anbefales at de på det administrative plan udmøntes i en række helbredsrelevante indikatorer, der kan indgå i den løbende sundhedsstatistik fra Grønland, f.eks. udvalgt fra WHO's liste over indikatorer til 'Sundhed for Alle' moniteringen.

Det anbefales også, at man får samlet de sundhedsoplysninger der faktisk indsamles rutinemæssigt i en relationsdatabase. Disse data skal stå til rådighed for forskningen og i sundhedsplanlægning. Det vil betyde, at man får samlet oplysninger fra Grønland om cancer, fødsler, hospitalsoplysninger og smitsomme sygdomme i en edb-baseret database, der dokumenteres og valideres og gøres brugervenlig. Denne database kunne f.eks. drives af Grønlands Statistik og stå til rådighed for forskerne på betingelser stillet af Datatilsynet. En sådan database og de heraf afledte publikationer kunne være med til at gøre stærke medicinske forskergrupper interesseret i de unikke medicinske forskningsmuligheder der findes i Grønland, og som kan vise resultater der vil være nyttige - også for Grønland.

Det Grønlandske sundhedsvæsen har behov for at kunne trække på de relevante danske sektorforskningsinstitutter, Statens Serum Institut (SSI) og Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den ekspertise disse institutioner besidder er nødvendig i Grønland og den kan ikke skaffes i Grønland. Der er taget initiativet til at formalisere samarbejdet mellem Grønland og disse to sektorforskningsinstitutter med de 2 lægestillinger, der blev udløst af Kommissionens arbejde. Vi ser gerne, at dette samarbejde formaliseret yderligere. Den anvendelsesorienteret lægevidenskabelig forskning i Grønland er for svag, fordi danske sektorforskningsinstitutter ikke har en klar forpligtigelse til at påtage sig opgaver i Grønland. Vi ser gerne, at det forskningsmiljø, der nu er udviklet ved SIF og SSI, bliver styrket og formaliseret.

Den sundhedsvidenskabelige forskning i Grønland er fortsat spredt og uden garanti for kontinuitet. Der er en voksende interesse for forskning blandt læger, der arbejder i Grønland. Det er vigtigt at støtte denne forskning, der ofte vil kunne gennemføres med beskedne midler. Det gamle KVUG havde en fondsfunktion, der ofte støttede sådanne lokale projekter, udført af folk der ikke nødvendigvis var interesserede i en forskningsuddannelse. Denne fondsfunktion eksisterer ikke mere i KVUG, og opgaven kan formentlig kun løses af et sundhedsvidenskabeligt råd i Grønland.

De miljømedicinske studier i Aarhus er vigtige. Det arktiske forskningsnetværk der er opbygget gennem miljøforskningen bør fremtidssikres. Center for Arktisk Miljømedicin er etableret som et selvstændigt center på Aarhus Universitet integreret i Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin. Centeret har en tæt tilknytning til Master of Public Health-uddannelsen, varetager driften af Human Vævsprøvebank for Grønland. Centret har i samarbejde med instituttet udviklet metoder til bestemmelse af samspillet mellem genetik, miljø og kost i Grønland. Centeret har to associerede forskere i Grønland, som opsamler og overfører en stor viden til brug i Grønland. Udbygning og stabilisering af centeret bør fremmes, og vidensoverførelse og etableringen i Grønland bør sikres fortsættelse.

Studier over den genetiske ætiologi for en række sygdomme og psykiske sygdomme er lovende forskningsområder, som formodentligt ville kunne klare sig i den almindelige konkurrence om forskningsmidler. Det er en forskning der aktuelt må baseres på ekspertise der ikke findes i Grønland. Kontaktfladen til kliniske/klinisk epidemiologiske miljøer på danske universitetshospitaler bør fremmes.

Strategiplanen skal sikre:

At vi vil få longitudinelle oplysninger om levevaner, kostforhold, miljøbelastninger og om befolkningens sygelighed og dødelighed, specielt vedrørende infektioner, cancer, hjerte-karsygdomme, psykiske lidelser og voldelige dødsfald. Dette forudsætter ad hoc studier og en funktionsdygtig samlet database for rutinemæssigt indsamlede oplysninger.

At de grønlandske sundhedsforhold bliver en etableret del af SIF's og SSI's ansvarsområde, og at dette ansvarsområde også omfatter sundhedstjeneste/forebyggelsesforskningen og interventionsstudier.

At den grønlandske sundhedsvidenskabelige forskning fortsat får gode vækstbetingelser med mulighed for fondsstøtte og adgang til velfungerende netværk i bl.a. Danmark.

At der sikres en fortsættelse af aktiviteterne i Center for Arktisk Miljømedicin., og fortsættelse af den igangværende vidensoverførelse til Grønland.

At der udvikles værktøjer der kan monitere udviklingen i sundhedstilstanden regionalt.

Den grønlandske medicinske forskning har nået et omfang i både Grønland og Danmark, der forudsætter en koordinering på et mere formelt niveau, end hvad vi nu ser. Der er indsamlet værdifulde forskningsdata og biologiske materialer, der bør udnyttes optimalt til gavn for den grønlandske befolkning, der har stillet disse data til rådighed for forskningen. Vi foreslå at disse datamaterialer åbnes for andre forskere, når data har tjent det formål de oprindeligt blev indsamlet til. Vi foreslår, at DDA-Sundhed (Dansk Dataarkiv) anvendes som arkiv for elektroniske data. De har den nødvendige ekspertise til at sikre en langtidsopbevaring og en tilstrækkelig dokumentation.

KVUG ser gerne at den grønlandsk medicinske forskning bliver bedre koordineret, og vi vil fortsat støtte aktiviteter, der har det som mål. En bestyrelse kunne, f.eks. sammen med en forskningskoordinator, påtage sig opgaven at sikre den bedst mulige udnyttelse af de forskningsdata, der arkiveres f.eks. i DDA-Sundhed, Grønlands Statistik og andre steder, samt i de biologiske banker, der nu er spredt både i og udenfor Grønland.